Æresporten – sølvbryllup med mit ædru liv

Publiceret den 01/08/18 0 Kommentarer

margueritter muligvis

 

Det sker hvert år på dette tidspunkt.
Det er sket i 25 år.
Jeg opdager, at der er gået endnu et år, siden jeg syg, udmattet og beruset landede på Hobro Landevej i Tjele.
For 25. gang bliver jeg lidt rørstrømsk og sætter mig ved tasterne.
25 år. Det er sgu da et sølvbryllup.
Et sølvbryllup med mig selv og mit ædru liv.
Måske skulle jeg bygge en æresport med glimmer og plastiksommerfugle, blomster og lysende lygter i alle farver. Måske endda med musik og hornorkester indbygget, der spiller

Isn’t she lovely
Isn’t she wonderful

I første omgang tænker jeg selvfølgelig på at ære mig selv.
Ja ja, jeg er stadig selvoptaget, men i dag smiler jeg bare lidt af det.

Hvem er det i virkeligheden, der skal æres?

For det første det 12 trinsprogram, som stadig holder mig ædru med slogans som en dag ad gangen, en ting ad gangen, lev og lad leve og tag dét roligt og alt det andet, der ellers ligger i den pakke, alt det der dengang reddede og stadig redder mit liv og gør mig brugbar.
Så vil jeg ære den kvinde, der i 15 år kvit og frit gav mig løsninger, så jeg lidt efter lidt kunne finde ud af at leve ædru.
Så vil jeg ære min mand, der har holdt mig ud ligeså længe og selvfølgelig mine 2 voksne sønner, som på hver deres måde holder af mig og kalder mig mor eller mutti, hvor jeg før kaldtes Dorte.
Så vil jeg ære alle de mennesker, som er på samme ædru rejse og som har lyttet til alle mine udfordringer, til min sorg og til min glæde – og efterhånden til mine konstruktive løsninger.
Jeg vil ære mine søstre, der tog mig tilbage og de venner, der kom igen.
Jeg vil ære de chefer, som har haft tillid til mig gennem årene og vidst, at jeg fungerer bedst i frihed.
Til de elskelige kvindelige kollegaer som har taklet min iderigdom og respekteret mig med kærlighed og humor.
Så er der alle dyrene; hunde, katte og heste, der har været tæt på mig i sofa og i skov.
Sidst men ikke mindst vil jeg ære den Højere magt, som jeg allermest mærker, når jeg indimellem føler en dyb kærlighed og taknemmelighed i mit hjerte.
Keep it simple
It works if you work it, so work it, you are worth it.

Dorte Have
Livsmentor, kreativ coach og afhængigheds-coach

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *