Hej der! Hvem vil du hjælpe med noget i dag?

Publiceret den 09/09/15 0 Kommentarer

Gravlev

Starten på et liv uden alkohol

Det er ved at være 22 år siden, at jeg lå på græsplænen på Tjele, Hobro Landevej 116, og havde meget svært ved at forstille mig livet uden alkohol.

Kroppen skreg efter lindring, og lindring var, hvad jeg søgte. Lindring for smerte, lindring for sorg, lindring for angst, lindring for livet, som jeg ikke kunne finde ud af at håndtere.

Alt i livet blev til en undskyldning for en druktur, og i alle problemer lå samtidigt et løfte om en tur ned på det lokale værtshus for at lindre, hvad der nu var at lindre.

Selv i sorgen over min fars død, lå der en lille belønning i form af endnu en druktur.
Et dødsfald retfærdiggjorde på underlig vis drukturen mere end de andre småproblemer, som jeg som alkoholiker ingen anden løsning havde på end alkohol. Her kunne jeg så grædende udføre mit alkoholiske teaterstykke: ”Stakkels lille mig”, mens jeg nedsvælgede den ene guldøl efter den anden.

Livsændringer kræver visioner

Det tager tid og kræfter at foretage store livsændringer, og at gå fra at drikke hver dag til slet ikke at gøre det -altså leve ædru – er en kolossal livsændring. Store livsændringer kræver visioner, som rækker ud over ens egen næse.

At hjælpe en alkoholiker, der stadig lider

Det er vigtigt, at jeg er ædru for min egen skyld, men gaven i 12 trins programmet er, at fra dag 1 kan jeg være af værdi for andre.

At være noget for andre, hjælper mig med at sætte mig ud over den selvcentrering, der er forbundet med alkoholisme. Den udstrakte hånd til en anden lidende alkoholiker bortjager ligeledes den ensomhed, som alkoholismen for mange er forbundet med.

Min første vision var, at uanset andre ting i livet var alkohol eller piller ikke længere min løsning, og jeg kunne være der for andre. Måske kunne de ikke lide mig eller jeg dem, men jeg ville være der, og jeg ville være der ædru.

Min næste vision var at samle den familie, der havde været offer for alkoholismens tsunami. Et stort job, men det gav mening, og det var noget der var større end mig selv.

Siden hen har jeg haft mange visioner, som jeg også har udlevet, men alle er de bygget op og udlevet på grundlagt af den første vision.

Hej der!
Hvem vil du hjælpe med noget i dag?

Hilsen Dorte
www.city-coach.dk

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *