Tanker fra en Ludoman.

Publiceret den 04/02/15 1 Kommentar

Tanker fra en ludoman

Min bund er nået

Denne erkendelse kom i starten af december 2014, og herefter gik det stærkt – mistede job, troede, jeg mistede familie, ja kort sagt livet var slut!

Min daværende arbejdsgiver, som havde opsagt mig, ville det anderledes, og det var jeg heldigvis også selv parat til. Jeg VILLE have styr på det, jeg nu var blevet klar over, var en sygdom, og herefter blev forskellige behandlingsmuligheder undersøgt – og heldigvis faldt valgt på Behandlingscenter Tjele!

Jeg startede min behandling d. 7 januar 2015, hvor jeg blev placeret i en gruppe med alkoholikere, og vi var fra starten 9 i denne gruppe. Fra første sekund, efter jeg satte min ben på Solgården, følte jeg en enorm lettelse, og jeg var uanfægtet af, at jeg var den eneste ludoman, som nu var kommet sammen med nogen, som havde den samme sygdom – nemlig afhængighed!

Fra denne dag begyndte mit liv at ændre sig radikalt – jeg kunne sove igen, jeg var ægte glad indeni, mine bekymringer begyndte at forsvinde, og det bedste var, jeg faktisk fik min værdighed langsomt tilbage.

Den behandling, jeg har gennemgået og stadig gennemgår, er starten på mit nye liv – det som jeg har fundet ud af, er det gode liv. Jeg ville ønske, at alle der har en afhængighedssygdom havde mulighed for at komme i denne behandling, da vi alle er i samme ”båd” – alkohol, stoffer, spil, m.m.. Dette program / behandling virker på alle, der er klar til at både at erkende og acceptere.

Jeg har nu både været hjemme hos min familie, venner, kollegaer, og alle, jeg har fortalt om min sygdom, har udvist den største respekt, da jeg har valgt modellen om totalt åbenhed. Det er ikke sikkert, den virker på alle, men på Tjele har jeg fået modet til at sige, hvem jeg er, og fandt hurtigt ud af, at det er min måde at håndtere min sygdom på.

Jeg vil gerne her takke det dygtige og kompetente personale og også sende en kæmpe tak til mine ”kollegaer” ( læs andre afhængige ), som jeg har været heldig at tilbringe en fantastisk tid sammen med.

 

De bedste hilsner fra en spillefri ludoman.

Keld

Hobro 28/1 2015

 

Læs mere om ludomani her.

1 kommentar

  1. Lis siger:
    Thursday, June 25, 2015 at 12:32pm

    Hej Keld.
    Hvor er det dejlig at læse din historie, synes du er SÅ sej.
    Min kæreste er selv til forsamtale lige pt for sin ludomani , så det er rart at læse der er lys forude.

    Ønsker dig og din familie alt godt fremover .
    Sommer hilsner fra Lis.

    Skriv svar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *