Hvad virker i behandlingen af afhængighed?

Publiceret den 04/09/14 0 Kommentarer

Tjelehuset_20130115_0082_red_webDag- og aftenbehandling af afhængighed  i Majorgården Tjelehuset er for klienter, som har udviklet et afhængighedsforhold til eksempelvis alkohol, medicin, spil, hash, mad, sex og overforbrug af penge.

Behandlingen er en blanding af undervisning/foredrag, enesamtaler, gruppeterapi og temadage.

I behandlingen arbejder vi i fællesskab hen mod en forståelse af afhængigheden, og klienterne arbejder med deres egen udvikling. Der sker samtidig mange processer i gruppen, derfor er gruppedynamikken vigtig i Majorgården Tjelehusets behandling. Resultaterne er unikke.  Og de tilbagemeldinger, vi får, er, at behandlingen opleves som et intenst selvudviklings-kursus.

Klienterne er glade for at gå herinde, og der er kærlighed og respekt over for hinanden. Der bliver også arbejdet med at give hinanden en ærlig og konstruktiv feedback på en respektfuld måde. Det hele foregår i et fordomsfrit miljø uden løftede pegefingre.

Behandling af afhængighed handler også om de svære følelser

I forløbet bliver der arbejdet med følelser og mønstre, og mange bliver vrede/irriterede og kede af det/føler sorg undervejs. Men der bliver også grinet meget i behandlingen – der bliver plads til lethed og glæde efterhånden, som den indre smerte bliver forløst. Det er alt sammen en del af processen med at få sine følelser tilbage.

Afhængighed har mange ansigter

Vi behandler mennesker med afhængighedsforhold til alkohol, medicin, spil, hash, mad, sex og overforbrug af penge. Det er tankevækkende, hvor meget klienterne lærer af hinanden. En del af processen er også at opdage, hvor nemt det er at udvikle et afhængigheds forhold til en anden ting eller adfærd, når det primære stof er væk; det vi også kalder for krydsafhængighed.

Gruppen er det vigtigste

Når jeg spørger klienterne ved deres afslutning, hvad det bedste ved behandlingen var, er svaret i 99 % af tilfældene, at gruppeterapien og gruppesamhørigheden var det vigtigste del.
Svaret er det samme også fra dem, der har haft modstand på gruppe og gruppeterapi i begyndelsen, og svaret bliver ofte suppleret med: ”Den her proces skulle alle andre også have lov til at gennemgå, da det i den grad har boostet min selvværdsfølelse”.

Det ambulante behandlingsforløb

En behandling varer 8 uger – 3 dage eller 3 aftener om ugen. Alle forløb afsluttes med, at klienterne bliver flaget ud herinde fra og får nogle kærlige ord med på vejen. Den sidste dag i behandlingen er en dag, hvor der er mange glædestårer. De nye  kan her se, hvor meget der sker med en person på otte uger, hvilket er en stor inspiration for at holde fast i behandlingen. Kan jeg virkelig få det så godt på så kort tid?

Efterbehandling og Hjertedag

Majorgården Tjelehuset slipper ikke folk med det samme. Der er 6 måneder i et efterbehandlingsforløb, som er 1 gang ugentlig af 2 timers varighed. I efterbehandling arbejder alle  videre med de processer, der er sat i gang i primærbehandlingen og der bliver arbejdet med advarselstegn og højrisikosituationer i forhold til tilbagefald. Alle laver en helbredelsesplan, som bliver fremlagt i efterbehandlingsgruppen, så målene bedre kan fastholdes. Det er dejligt at se klienterne vokse videre.

Det hele afsluttes med en smuk og meget rørende Hjertedag. Hjertedagen symboliserer, at efterbehandlingen og hermed hele behandlingsforløbet er gennemført og slut. Klienterne får overrakt en hjertemønt som erkendtlighed på gennemførelse af primær behandling og efterbehandling.

Også her er der mange følelser, taknemmelighed og glædestårer. Som afslutning synger og spiller vi altid Blackbird som symbol på den udvikling den pågældende og familien har været igennem.

Til allersidst tager vi så Sindsrobønnen allesammen – og wow en energi, der er i lokalet, når så mange mennesker er samlet; der er virkelig, erfaring, styrke og håb. En dejlig måde at slutte ugen af på og gå til weekend på.

Hjertedag afslutningen på en behandling af afhængighed

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *