Og ræven han lakked’ ad bondens gård…

Publiceret den 25/11/13 0 Kommentarer

Hvilken morgenstund …  temperaturen har været godt under frysepunktet i nat, og bilen var længe om at blive klar. Til gengæld kvitteres der nu med den smukkeste sol, der farver himlen i alle tænkelige røde nuancer fra blegrosa over rosa til nærmest orange – en eksplosion af farver, der glæder mit øje på køreturen i det frostklare landskab.

Selvom det er den vante morgentur til arbejde, registrerer jeg landskabet omkring mig – solens stråler på de rimfrosne marker, musvågen i trætoppen ved søen, og så, hvad er nu det derinde på marken? Det er et stykke vej fremme, og den første tanke er, at det sikkert er et rådyr. Men som jeg nærmer mig, er det jo helt klart, at det er en ræv, og den er meget travlt optaget. Men Mikkel er jo et årvågent dyr, så der ”multitaskes” – ud over at være optaget af noget på marken, holdes der også øje med, hvad der bevæger sig på vejen.

Dér kommer jeg kørende – og hvem gør nu hvad? Jeg sætter farten ned, man kan jo aldrig vide… Ræven kigger mere opmærksomt, ja, vi holder nærmest hinanden i skak, mens vi afventer næste træk. Det bliver ræven, der vinder. Jeg tager farten helt af bilen, og Mikkel løber over vejen med højt løftet hoved. Vel ovre på den anden side vejen, kigger han tilbage over skulderen, og vore øjne mødes. Selvfølgelig er det i mit hovede, det foregår, men siger han alligevel ikke lidt triumferende til mig:  ”Tak, fordi du kendte din plads” ?

Så går det i adstadigt tempo ud over den frosne jord, den røde fætter i den tykke vinterpels.

Selv sætter jeg igen farten op og glæder mig endnu en gang over de små naturoplevelsers store betydning i min hverdag.

 

/Ingeborg

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *