Havedammen revisited – det store i det små

Publiceret den 16/10/13 2 Kommentarer

Det er blevet efterår. Af åkanderne er bare bladene tilbage. Det store gamle æbletræ, der er dammens nærmeste nabo bærer rigeligt med frugt dette efterår .

“De røde æbler løsner let fra træets trætte kviste…” får ny mening med “plop”-lyden, når et æble falder ned fra træet. Det giver noget oprydningsarbejde, ja, men det slutter også ringen på en eller anden måde. Livet, naturen, der udfolder sig på alle årstider.

Er det alderen, der gør det? – eller er jeg bare blevet mere opmærksom på det store i det små? Jeg ved det ikke. Men havedammen har i år fået en ny og større betydning for mig – for os – der bor der med havedammen i baghaven. Hvor mange gange er vi ikke stoppet op lige der ved trædestenene og har bekræftet os selv og hinanden i, at dammen aldrig har været sjovere, flottere og mere livlig? Padderne, insekterne, planterne – alt har haft en frodighed og livsappetit uden lige i år.

Til næste forår har dammen været vores i ti år. Den skal forkæles, renses op og fyldes efter med frisk vand. Så kan vi blot håbe på, at den beriger os i lige så stort mål endnu en gang.

 

./ Ingeborg

2 kommentarer

  1. Linda siger:
    Wednesday, October 16, 2013 at 9:39pm

    Netop træet er et smukt billede på livet, som det former sig i årene efter et succesfyldt minnesota-ophold. Vi bliver fri for alt det der fylder og stresser og presser og bliver i stand til at tilføje regelmæssighedens gave til vores liv. Vi registrerer år for år, de små udsving i rutinen – mange eller få frugter, en anelse flere blomster, et lidt tidligere løvfald den ene sæson. Og blot det at registrere og erkende små afvigelser i rutinen kan fylde mig med en dyb taknemmelighed og glæde – for mens misbruget rasede var der ingen rutine og ingen ro i det genkendelige. Og hvem ved – med årene bliver denne taknemmelighed og ro til et levet liv i tryghed- så når dagen kommer hvor vi, med et stille plop selv slipper vores egen gren – så er det med taknemmelighed over de levede år og ro i sindet? Tak for det smukke billede Ingeborg!

    Skriv svar

  2. Kirsten Berg siger:
    Thursday, November 7, 2013 at 3:40pm

    Jeg har også en lille havedam, med guldfisk og smukke planter. For det ikke skal være løgn også springvand. Da jeg kom hjem fra Tjele for 10½ år siden, mumlede jeg noget om, at vand beroligede mig, og vupti byggede min mand det her til mig
    Når jeg lytter til det rislende vand, kan jeg ikke undgå at føle sindsroen falde over mig – her kan jeg sidde og meditere over hvor heldig jeg er.
    Jeg er først og fremmest ædru, har hele min familie og venner om mig. For det er jeg evig taknemmelig og ydmyg over.
    Og nu har jeg også fået frøer i dammen.
    Jeg er Tjele stor, varm tak for hjælpen
    Kirsten

    Skriv svar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *