I lære som bedstefar – Fra en ædru alkoholikers liv

Publiceret den 16/09/13 2 Kommentarer

Mor eller far drikker. Når ferier bliver et helvedeJeg skal passe 2 af mine børnebørn næste weekend. Alene fra kl. 07.00 til kl. 15.30. Min kone er på arbejde. Jeg ved da, at masser af forældre og bedsteforældre – også bedstefædre – passer deres børn og deres børnebørn, og det går godt med de glæder og småproblemer, som nu opstår hos et par søskende på 7 og 10 år. Og jeg har været sammen med dem masser af gange – også nogle gange alene. Men alligevel er jeg nervøs! Hvordan skal jeg takle det, hvad skal jeg gøre, hvad skal jeg sætte i gang af aktiviteter? Vi kan jo ikke sidde os spise morgenmad lige fra de står op og til min kone kommer hjem kl. 15.30!

Sagen er, at jeg endnu ikke har fundet ud af at være sammen med børn på en ”naturlig” måde! På trods af, at jeg professionelt har beskæftiget mig med børn og unge i 40 år!!

Mine egne børn blev født og voksede op under min aktive, alkoholiske forbandelse! Jeg ville så gerne gøre det godt! For dem, for min kone, for alle! Men bare lige i dag kunne det ikke rigtigt blive til noget! Jeg måtte være ”alene”, jeg måtte have mit stof – men i morgen! I morgen så skulle jeg blive lige den far, som jeg jo så godt vidste, hvordan jeg skulle være! Bare vent! I morgen, så kaster ungerne sig om halsen på mig, når jeg kommer hjem, og vil betro mig alt og være sammen med mig, og være stolte af mig, og invitere deres kammerater hjem og bede mig være ”far” for dem også! I morgen! Men i dag kunne det ikke rigtigt blive til noget! I dag måtte jeg bare være alene med mit stof!

Jeg havde jo heller ikke rigtigt lært noget om at være far fra min egen far. Han led af den samme sygdom, som jeg led/lider af! Men jeg vidste alligevel, hvordan jeg skulle være og opføre mig! Jeg havde læst en masse om det i min uddannelse og før og efter! Men når jeg skulle vise det i praksis over for min egne børn, blev det kunstigt næppe en gang halvhjertet. Det måtte vente!!!

Da min Gud mente, at nu havde jeg kæmpet længe nok med selv at komme op af det hængedynd, jeg sad i til halsen – mens jeg smilede til alle og fortalte: At her gik det fint!! – så var mine børn pludseligt blevet 23 og 25 år gamle!! Af en eller anden grund viste de mig fra start tillid – tillid til at nu ville der ske noget radikalt, at nu ønskede jeg at blive og leve ædru! Hvor de fik den tillid fra må guderne vide – for jeg havde jo givet utallige løfter i gennem årene!!

Da jeg lavede 9. trin over for mine børn fik jeg umiddelbar tilgivelse fra mine døtre – mens min søns reaktion var: ”Det er jo udmærket, du kommer her og undskylder. Men du kan jo ikke blive den far, du aldrig har været!” Det havde han jo ret i! Men det gjorde ondt! Jeg ville jo gerne have, det var som i en lignelse om den ”fortabte far”, der kommer hjem – og sønnen slagter spædkalven! Men sådan var det ikke, og sådan er det ikke! På trods af, at vi gennem de forløbne 15 år har oparbejdet et ”fortrolighedsforhold” – så kan jeg aldrig blive den far, jeg ikke har været! Hverken overfor min søn eller overfor mine døtre! Jeg må acceptere, at det først og fremmest er deres mor, der har deres fortrolighed og umiddelbare kærlighed. Jeg må acceptere, at jeg er en ”biologisk pap-far” til mine egne børn! Men jeg må være villig til at gøre mit for at vise min kærlighed til dem! Min Gud har sørget for, at de stadig er hos mig!

Men så har min Gud så givet mig nogle gaver, som jeg nu kan vise min taknemmelighed, kærlighed og villighed over for! Jeg er blevet bedstefar til 6 børnebørn. 6 vidunderlige gaver, som aldrig har oplevet mig beruset!! Jeg må nu søge at lære, hvordan jeg skal være en ansvarlig, kærlig, givende voksen bedstefar over for de unger, som viser mig deres umiddelbare kærlighed og tillid!!! Jeg føler mig stadig kejtet, firkantet! Nu ønsker jeg jo at være der, her og nu – ikke udskyde – ikke flygte – men være her for dem med hjælp, kærlighed, støtte, glæde, sjov – på trods af min ”frygt” for at gøre noget forkert, for hvad der kan gå galt og forstyrre vores forhold – at de vil miste deres tillid til mig! Men også her har erfaringen vist mig, at jeg jo skal give slip!! Give slip på alle mine spekulationer, al min planlægning og al min frygt! De kan jo så meget selv! De har deres eget liv, deres egen planlægning, og hvis jeg giver mig selv lov til at leve og være med på deres præmisser – jamen så sker miraklerne dagligt! Jeg kan få lov at føle mig til stede, levende, ansvarlig, kærlig.

Men frygten sidder der stadig – jeg må stadig arbejde – jeg må stadig være villig til at ændre mig – til at handle på trods af frygt! Og spoler jeg min ”indre video” nogle år tilbage, ja så kan jeg jo se, at der er sket noget, at der sker noget, at jeg udvikler mig. Med min Guds, AA’s, min families og ikke mindst mine børnebørns hjælp!! Det fylder mig i den grad med taknemmelighed! Taknemmelighed føler jeg også over, at børnebørnene har været ”brobyggere” i et bedre og mere ægte tillids-/ kærlighedsforhold til mine børn! Det er som om, de får en større tillid og en ny oplevelse af mig, når de oplever mig sammen med deres børn. Jeg tænker ofte på, at for 16 år siden ville næppe nogen af dem have betroet mig ansvaret for så meget som et lille akvarium med gubbier. I dag betror de mig ansvaret for den kostbareste gave de, og jeg har – deres børn!!

Men jeg må stadig lære! Jeg står i lære som Bedstefar. I mesterlære og jeg har 6 mestre! Hvis jeg kan give slip i min frygt, lytte til dem og til det min Gud hele tiden har fortalt mig, jamen så føler jeg mig overbevist om, at jeg hele tiden får øget ansvar, øget tryghed, øget villighed – og øget glæde!!! Men færdig-udlært bliver jeg – Gud ske lov – aldrig!!

 

./John

2 kommentarer

  1. Ejva Nielsen siger:
    Monday, September 16, 2013 at 9:13am

    Hej John. Tak for din ærlighed, det er jo lige det vi arbejder med, jeg er selv en meget taknemmelig ædru/ clean bedstemor. Hvis ikke mine dejlige børn tog hånd om mig, havde jeg ikke været den lykkelige M/F mor jeg er i dag, måske slet ikke været her. Også en stor tak til tjele, som arbejde grundigt med mig for 6 år siden, arbejder stadig efter programmet og passer mine AA møder,snupper lige 24a`de dejlige timer sammen med dig. De kh. hilsener Ejva

    Skriv svar

  2. Kaj Bjerregaard Lauritsen siger:
    Tuesday, October 1, 2013 at 1:21pm

    Det var dejligt og tankevækkende for mig at læse. Det er jo som skåret ud af mange af os misbrugeres liv når vi er komme op i den alder hvor vi får børnebørn.
    Kærlig Hilsen
    Kaj B. Lauritsen

    Skriv svar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *