Båltale ved Sankt Hans aften på Vingehus 23. juni 2013 (2)

Publiceret den 25/06/13 0 Kommentarer

Solnedgang over Tjele Langsø.…fortsættelse af båtale.

Heldigvis er alkoholmisbrug ikke længere et tabuemne på mange arbejdspladser. Her har man de fleste steder en alkoholpolitik, og mange virksomheder hjælper gerne folk i behandling, fordi de ved, at det virker. I hvert fald i lang de fleste tilfælde. Og det siges jo, at ædru alkoholikere er den mest stabile arbejdskraft, man kan få.

Det har jeg i hvert fald læst i en af de mange bøger, der findes om alkohol. Jeg har langt fra læst alle, men hver gang, man læser en bog, får man ny viden.

Uanset om det er faglitteratur eller biografier fra ædru alkoholikere. I næsten alle bøgerne får man råd og vejledning om, hvordan man kan leve et pragtfuldt liv uden alkohol. Så jeg kan kun opfordre til at læse bøgerne og jeg ser gerne, at der kommer endnu flere på markedet.

Det kan godt være, at der er mange gentagelser i disse bøger, men det er jo netop pointen ved behandling og ved AA-møder. Gentagelser der bekræfter os i, hvorfor vi ikke kan tåle at drikke, hvordan det skader vores familier – og helbredet.

Jeg glæder mig til at læse mange flere bøger. Men jeg har ikke travlt. Det er jo en livslang proces at være ædru alkoholiker. Og i dag har jeg ikke noget jag og stress. I dag planlægger jeg min tid, i stedet for altid at være bagefter, – komme for sent til møder – tage arbejde med hjem – og så videre. Jeg lever livet – en dag ad gangen.

Ofte er det små ting og bemærkninger, der skal til, for at vi forstår, hvad alkoholspøgelset handler om. Da jeg var i behandling, sagde jeg til en af rådgiverne: Det var da sjovt, så lang tid det varede.

– Var det, svarede rådgiveren.

Den gang for to år siden forstod jeg ikke bemærkningen. Det gør jeg godt i dag. Nej, det var faktisk slet ikke sjovt i forhold til det at leve ædru. Og på samme måde som Michael (Falch) sagde før, så har jeg også haft nogle episoder i det offentlige rum, som jeg gerne ville have været foruden. Men jeg kan ikke ændre på fortiden, – jeg kan kun forsøge at gøre noget ved fremtiden. Det er derfor, at sindsrobønnen er et så godt værktøj som tilfældet er.

Ud over at jeg har stor respekt for det arbejde, der udføres på Behandlingscenter Tjele, skal vi også være taknemmelige for det frivillige arbejde, der foregår i Tjeles Venner. Ikke kun for arrangementet her i aften, men også for hjælp ved diverse højskoleweekends, andre sociale aktiviteter og ikke mindst den støtte og de bidrag, foreningen yder til folk, der gerne vil i behandling.

I starten af min ædruelighed undrede jeg mig over, at et privat firma som Behandlingscenter Tjele havde brug for en støtteforening, men også her har jeg hen ad vejen lært om de værdier, der er i sådan en forening.

Konklusionen på nogle af de ting, jeg har sagt indtil nu, skal være: Vi bliver aldrig udlærte som ædru alkoholikere. Til gengæld synes jeg, det er en spændende rejse hele tiden at søge ny viden.

Og jeg vil gerne opfordre til, at man fastholder traditioner. Ikke mindst Sankt Hans-festen her. Vi er samlet for at mødes med venner og bekendte fra behandlingen og fra fællesskabet, for at uddele mønter til folk med kort eller lang ædruelighed.

Ligeledes er det herligt, at Michael har valgt at gøre det til en tradition at spille for os hvert år.

Men hvorfor er det egentlig, vi fejrer Sankt Hans og tænder bål? Det er der mange bud på. Nogle mener, at formålet med bålet er at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af. Lad os med aftenens bål, som vi tænder om lidt, skræmme vores misbrug på flugt og glæde os over, at vi er clean og ædru.

Lad det ske med følgende opfordringer:

Ro på – en ting af gangen.

Husk at lade den første stå.

Pas godt på jer selv.

Lev og nyd livet – en dag ad gangen.

 

Tak for mig.

 

Af Søren Brogaard, ædru alkoholiker, aften- og nattevagt på Langsødal.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *