Båltale ved Sankt Hans aften på Vingehus 23. juni 2013 (1)

Publiceret den 24/06/13 0 Kommentarer

Vi bringer her første halvdel af årets Sankt Hans tale:

Godaften, jeg hedder Søren – jeg er alkoholiker.

Hvis jeg i mit tidligere liv som ugeavisredaktør var blevet spurgt, om jeg ville holde en båltale et eller andet sted, ville svaret have været nej tak.

Jeg vidste jo ikke, om jeg ville være ædru på det pågældende tidspunkt. Og hvis jeg havde sagt ja, skulle jeg nok have haft fem-seks pilsnere en time forinden, for at holde nerverne i ro.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville holde båltalen her i aften, var jeg ikke i tvivl. Selvfølgelig kan og vil jeg det. Jeg er jo ædru og har ændret livssyn på mange ting.

Det er kun to år siden, jeg var her til Sankt Hans som patient på Behandlingscenter Tjele. Sidste år var jeg her som gæst. Det er jeg også i år, men samtidig har jeg den glæde, at jeg siden er blevet ansat som aften- og nattevagt på Langsødal.

Det er et arbejde, der for mig giver stor mening – at kunne være med til at hjælpe andre. At samle folk op – på samme måde som jeg selv blev samlet op på Tjele.

Naturligvis har der også været mange oplevelser og udfordringer i de 42 år, jeg har arbejdet som journalist, men i min fortid tog stress og jag overhånd. Ikke mindst som kravene hele tiden blev skærpet i den tiltagende konkurrence. Det gælder ikke kun inden for mediebranchen – men inden for alle fag. Jo, finanskrisen har sat sine spor.

I dag handler mit liv mere om sindsro end om stress, og det er en fornøjelse som ansat på Behandlingscenter Tjele at se folk ”vokse” i de fem uger, behandlingsforløbet varer.

Heldigvis klarer de fleste sig godt bagefter, og det er en fornøjelse at se, at mange af jer er her i dag – sammen med de venner, vi får gennem fællesskabet.

Det er samtidig dejligt at se, hvor glade jeres familiemedlemmer er. For ingen tvivl om, at vi har såret vores nærmeste meget mere, end vi selv var bevidste om, da vi drak.

Vi lever i en moderne tid med internet og diverse sociale medier. Vi er venner med hinanden på Facebook, og vi er med i flere forskellige grupper, der for mange af os handler om alkohol.

Naturligvis er de elektroniske medier vejen frem – ikke mindst for ungdommen. Men både de unge og vi lidt ældre skal passe på, at vi ikke forskanser os bag computeren. Derfor er det pragtfuldt at se, at så mange mennesker er mødt op her i aften. Det vidner om nærhed, fællesskab og venskab. Og det skal vi værne om.

Ikke i andre tilfælde i mit liv har jeg oplevet så stor nærhed og kærlighed, som den vi får gennem behandlingen og gennem AA-fællesskabet.

Når folk holder op med at ryge, er der mange der blive fanatikere. Nærmest anti-rygere. Jeg ved ikke, om dette kan overføres til os ædru alkoholikere. Men jeg græmmer mig faktisk, når vi som for nylig – på store busreklamer – fra et stort dansk verdenskendt bryggeri – kunne se en plakat, hvor der stod SKÅL DANMARK. Hvorfor skal det være så let at reklamere for alkohol, når det er forbudt at reklamere for tobak?

Naturligvis er der mange traditioner forbundet med alkohol, og jeg siger heller ikke, at man skal forbyde det. Problemet er bare, at vi fortsat er mellem en halv og en hel million danskere, der ikke kan tåle det – eller i hvert fald ikke kan sætte vores egen grænse. Det siges, at mindst 200.000 har brug for hjælp. Heldigvis er der mange, der kommer i behandling. Men beklageligvis er der også mange, der aldrig kommer det. Som aldrig vil indrømme deres magtesløshed.

Egentlig var det jo bedst, at der ikke var brug for behandlingscentre og misbrugscentre. For så var der ingen, der havde et problem. Men når kendsgerningerne er, som de er, er det jo pragtfuldt, at der for snart 25 år siden blev etableret et sted som Behandlingscenter Tjele, der siden har hjulpet mange tusinde mennesker.

Ikke kun med alkoholmisbrug, men også med stof- og pillemisbrug. Senest er også ludomani og andre laster kommet på listen over behandlingstilbud.

Heldigvis er der mange ædru alkoholikere, der er klar til at hjælpe andre, som stadig lider. Det siges, at op imod halvdelen af dem, der kommer i behandling, skyldes hjælp fra os ædru alkoholikere.

Sådan er det ikke i de kommunale misbrugscentre. Der er det primært folk uden tilstrækkelig praktisk viden, som skal forsøge at hjælpe alkoholikere. Det kunne jeg godt tænke mig, der blev lavet om på, – at endnu flere kommuner ville ansætte ædru alkoholikere – og i højere grad sende folk i Minnesota-behandling.

Jeg så også gerne, at såvel misbrugscentre som praktiserende læger sendte – eller forsøgte at overbevise folk om – det gode ved behandling – frem for at fylde patienterne med antabus.

Jeg savner også flere offentlige informationskampagner om det skadelige ved alkohol. Og mere baggrund af sygdommen.

…..fortsættes

 

Af Søren Brogaard, ædru alkoholiker, aften- og nattevagt på Langsødal.

 

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *