Blodets bånd – fanget i afhængighedens afmagt

Publiceret den 03/06/13 2 Kommentarer

På onsdag,  den 5. juni (pudsigt nok er det fars dag!) har en ny dokumentarfilm ”Blodets Bånd” premiere og vises i 50 biografer landet over.

Den handler om misbrug og tvangsfjernelse. Om en familie i det såkaldte under-Danmark med en far som drikker og tager kokain, og som bliver et sandt monster, når han er påvirket af alkohol og stoffer, en mor som bare ser til med skyklapper på og en børneflok på 16, som ender med at blive de egentlige ofre.

I dokumentarfilmen har to af døtrene valgt at stå frem, valgt at få aktindsigt i alt det grusomme, som er hændt i deres barndom, og som de meget naturligt har fortrængt fuldstændigt i dag. Som de udtaler: ”Ved at vi vælger at rydde op i det her nu og sætte spørgsmålstegn, så er der en større chance for, at vi ikke ender i samme spor”.

Det er aldrig for sent at bryde den sociale arv, men oftest er det utrolig svært for familien at komme der til. Konsulent Lisbeth Zornig Andersen har set filmen og udtaler bl.a.: ”Det som gør filmen helt unik, det er, at den sætter en tyk, fed streg under, hvor svært der er at bryde den negative sociale arv”.

Der tales også meget i denne sag om, hvem der er de egentligt skyldige. Er det faderen som drikker? Moderen som ser passivt til? Er det kommunen? Er det politikerne på Christiansborg? Er det skolen? Er det børnehaven? Er det os alle sammen?

Jeg tror i virkeligheden ikke, det er så vigtigt, hvem der har skylden. Det vigtigste i denne sag og alle de andre sager, som der stadig findes rigtig mange af (i 2011 var 12.364 børn og unge fra 0 – 17 år anbragt uden for hjemmet) er, at der GØRES NOGET.

Jeg tror mange, lige som mig synes, det er forfærdeligt, hver gang en ny sag kommer op til overfladen, ligesom alle ovennævnte ”skyldige” synes det – på hver deres måde. Når faderen drikker og tager stoffer, ændrer han fuldstændig karakter og gør ikke sine handlinger bevidst. Faderen er selv vokset op i kummerlige og skrækkelige forhold, og han har ikke haft mulighed for, at bryde sin negative sociale arv. Der er ingen tvivl om, at han elsker sine børn og har gjort det bedste ud fra de forudsætninger, han havde. Men som så mange andre var han fanget i afhængighedens afmagt.

Mit bedste bud vil være, at der skal gribes ind så tidligt som muligt, og at ALLE i familien skal i behandling, sammen eller hver for sig. Dette først og fremmest set ud fra et menneskeligt synspunkt, men også ud fra en økonomisk betragtning. Det vigtigste er, at der gøres noget, og de rette instanser GØR NOGET. Her har kommunen naturligvis et stort ansvar. Men vi er alle ansvarlige. Hvis vi ikke gør noget, når vi ser børn og unge, som har et adfærdsmønster som er anderledes, som isolation, voldelig adfærd eller andet, bliver vi medskyldige. Her har skoler og institutioner også et stort ansvar og en stor rolle.

Jeg håber, at dokumentarfilmen vil betyde, at der fremadrettet bliver sat betydeligt mere fokus på, at der gribes ind så tidligt som muligt, og alle i familien behandles. Alkoholisme og narkomani er en familiesygdom.

Jeg har besluttet mig for at se filmen ved førstkommende lejlighed. Jeg ved, jeg vil fælde mange tårer, for jeg og min familie har også været ramt af alkoholisme.

Mit familiemønster ligger langt fra dokumentarfilmens og faderens, men jeg var lige så hårdt ramt af alkoholisme og Kong Alkohol. Min familie var også hårdt ramt. Derfor er jeg dybt taknemlig for, at det er lykkedes for mig at komme ud på den anden side, og i dag lever jeg et godt ædru liv. Jeg er også dybt taknemlig for, at jeg har genvundet mine børns og min kones tillid, men ”arrene” vil altid være der. Det har jeg lært at leve med og accepteret.

Sluttelig har jeg lyst til at dele dette citat med jer;

Tag aldrig et menneske for givet.

Tag aldrig livet for givet.

Tag aldrig let på en andens hjerte.

Tag ikke dig selv så højtideligt – men ALTID alvorligt…..

 

Tak for mig. Kurt Elmegaard, Misbrugsrådgiver, Tjelehuset, Østerfælled Torv

2 kommentarer

  1. Johannes siger:
    Monday, June 3, 2013 at 12:55pm

    Hej Kurt

    Tak for dine tanker som du her deler.
    Jeg er meget enig med dig et langt stykke. At sætte fokus på skyld, er nok det dummeste der kan ske, det fjerner fokus fra den rigtige opgave, at rede liv, at give mennensker en chance for et anstændigt liv som du rigtigt skriver.
    At der handles alt for sent, vise alle erfaringer og sund fornuft klart.
    Vi er meget enig så langt, du har så et håb om det offentligs evne / vilje til indgribning vil blive bedre, her er min barne tro efterhånden væk, alle snakker og ingen har modet til at gøre noget.
    Er sikker på det ikke bliver bedre før, der enten er politiske stemmer i det, eller vi få styr på vores fordomme.
    Ser vi bort fra alt dette, så har det været god læsning, tak
    Mvh Johannes

    Skriv svar

  2. Kaj Lasenurit siger:
    Monday, June 3, 2013 at 2:41pm

    -Dette er en vigtig sag. Jeg skriver fordi jeg ikke ønsker dom. Men meget mere indsigt i afhængighedens forbandede verden. Jeg ønsker ingen undskyldninger men en dybere forståelse af afhængighed regulær syerdom der ødelægger den ene familie efter den anden.
    I dag ved vi at afhængighed er en sygdom som forandre et menneskes karakter og sætter viljen til det bedste ud af funktion. Den afhængige er syg og gør syge ting den er jo netop en sydom.
    Hvis du er så privilegeret, at du ikke kende til det, jeg beskriver, så sig tak. Men kender du en der leve i
    afhængig af alkohol ol.og det gør du sikkert da der nu findes en afhæng i alle familier. Så forsøg at se det som en sygdom,som det jo er, og ikke en svag karakter, det ændre hele forståelsen af afhængighed. Og tilgangen for at hjælpe.
    Hvor udfordrer det vores kødlige karakter og egoisme.

    Skriv svar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *