Lev i nuet – Carpe Diem

Publiceret den 08/05/13 2 Kommentarer

Carpe Diem – grib dagen

 

Udtrykket Carpe Diem har altid fascineret mig. Carpe Diem er latinsk, og betyder grib dagen.

Jeg har altid forbundet det med at udfordre dagen, at leve på grænsen, at udfordre sig selv, at afprøve grænser m.m. og at gøre ting i nuet, som om denne dag var den sidste, altså noget jeg ville prøve.

For mig har Carpe Diem nu fået en helt anden og nærværende, og for mig, god betydning, nemlig mærk dagen, lev i nuet og vær i dagen med al mit nærvær og indre ro. At være, og lade dagen komme til mig, og tage alt det gode jeg kan bruge af dagen, og lade alt det andet fare.

At leve i harmoni med sig selv dag for dag har givet mig en indre ro, så jeg nu kan mærke dagen.

Så for mig har jeg lagt min egen betydning ind i Carpe Diem, nemlig mærk dagen.

Det, at jeg kan mærke dagen, føle livet og leve i nuet gør, at jeg nu efter flere års overforbrug af alkohol, og efterfølgende døgnbehandling på Tjele, kan hvile i mig selv, og jeg har fået et utroligt rigt og spændende liv tilbage. Jeg mærker nu hverdagen i stedet for at flygte fra den.

Hver dag er nu ikke længere en udfordring, men en glæde og spænding og forventning til endnu en god dag. Ja, ikke alle dage er nødvendigvis gode dage, men med ro og balance kan jeg nu vælge de gode ting, og lade de negative og dårlige ting ligge, uden at det påvirker min sindsro, – min indre ro.

Sindsro er den bærende kraft for mig for at få en god dag. Jeg kan vælge de gode ting til, og vælge de dårlige ting fra. – – Men, som tiden går, er der som oftest kun de gode ting i min dag. Og når jeg oplever dårlige ting i min hverdag har jeg nu overskud til enten positivt at forholde mig til dem og handle på dem, eller vælge dem fra, hvis jeg alligevel ikke kan gøre noget ved dem. Derfor er jeg som oftest hver aften rolig og glad, og ikke mindst ædru, for jeg har haft en god dag.

Jeg kan også mærke dagen, når jeg lever i dagen. På denne smukke forårsdag kan jeg glædes over dejligt solskinsvejr med varme og lune, og jeg ser og mærker naturen i rigt mål. – Jeg ser naturen, jeg ser mig selv, og jeg ser mine medmennesker, og er nærværende over for dem, og mærker dem.

Jeg er glad for at være nærværende og gribe dagen på min måde, og leve i nuet.

Det er dejligt at have fået et rigt liv, og dejligt at være ædru alkoholiker.

Jeg ønsker alle en rigtig god sommer.

7.5.2013

Ellen

2 kommentarer

  1. Hanne siger:
    Sunday, May 12, 2013 at 6:50am

    Kære Ellen. Det er bare så sandt, så sandt – smukt indlæg. Jeg glæder mig også over hver eneste dag, hvor jeg har mulighed for at vælge til eller fra :-)

    Jeg glæder mig over at være nærværende og leve livet. Har nu 7 måneders ædruelighed bag mig og det bliver bare bedre og bedre.

    Rigtig god søndag til dig.

    Kærlige hilsner Hanne

    Skriv svar

  2. Naja siger:
    Monday, May 13, 2013 at 10:30am

    Ja, det er jo lige præcis det, man ikke kan, så længe man drikker – gribe dagen, leve i nuet.
    Efter min behandling for alkoholmisbrug er livet bare blevet så meget nemmere. Længe leve Minnesotabehandling. Og tak til Behandlingscenter Tjele, der har hjulpet mig på vej til at kunne gribe dagen.

    Kærlig hilsen
    Naja

    Skriv svar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *