20 år på vand og brød – at være ædru alkoholiker

Publiceret den 20/03/13 3 Kommentarer

Ældre mennesker har det med at få vaner og blive afhængige af dem. Jeg går lidt stille med mine.

For eksempel at jeg går i biografen om eftermiddagen. Også når solen skinner. Jeg har jo været filmanmelder, så jeg har verdens bedste undskyldning. Men i mit stille sind er biografturene en afhængighed, som jeg nyder, fordi den er dybt underholdende og ikke livsfarlig.

Når man har forladt den danske alkoholkultur, kan man ind imellem føle sig lidt ensom. Det kan forklares med, at man også, efter rigtig mange års ædruelighed, bliver ved med at skille sig ud fra de andre. Og vores meddanskere er både imponerede og respektfulde på ét plan.

Det er meget svært ikke at have sympati med en person, som fravælger alkohol, fordi han ikke kan tåle det, og fordi han gør sin families liv til et helvede. Men i de dybe lag i den danske form for gemytlighed ligger der en irritation over den truende ædruelighed, vi udstråler. Det er som om stammen, som sidder og råhygger sig i strandkanten, mens de gnasker østers i sig og skyller efter med mjød, ikke bryder sig om de få, der holder sig lidt på afstand og drikker kildevand.

I min uskyldige tilstand som nyudklækket ædru alkoholiker troede jeg, at man kunne bidrage til at latinisere det danske drikkemønster, så for eksempel tre voksne mennesker kunne spise en middag og dele en flaske rødvin. Det har jeg oplevet både i Frankrig og Italien. Men i Danmark er det udpræget dårlig stil. Det er en national dyd at sørge for, at der er rigeligt at drikke. Ellers er man både en fedterøv og det, der er endnu værre udansk. Man kender den situation som forhenværende vin- og øldrikker, at man mødes med stor empati og noget, der ligner en tåre i øjenkrogen og så bliver det sagt med hviskende intim stemmeføring ”får du ikke engang et glas rødvin Juleaften?” Næ, siger jeg, for så ville jeg være død. Men det er i nogen grad spildte Guds ord på Ballelars.

Sådan set tror jeg, man skal tage det helt roligt, når man bebor den ædru verden, og ikke føle sig forpligtet til at prædike mådehold og i den grad ikke sætte sig selv op på en piedestal. Og så vil jeg tilføje, at det, i modsætning til hvad man skulle tro, ikke er blevet lettere med årene. For overalt, hvor jeg skal lave noget sjovt, underholdende og festligt med mine landsmænd, hører jeg lyden af klukkende flasker og det af danskerne elskede klunk, når velskænkede glas mødes i den hellige skål for os og vores venskab. Se så er vi danskere i samme lille båd, og den gynger. Men på den anden side hvor har vi det hyggeligt, og hvor dejligt er det at være sammen og se foråret komme, og nætterne blive lyse. Vi, de ædru alkoholikere, skal bare lige vænne os til at gå hjem, inden solen står op. Ellers kan det blive en tung fest på vand og brød.

Festen for os ligger måske et andet sted. Den kan findes i den stille eftermiddags biograftur. Eller den fede koncert. Eller en tur i strandkanten med dem man elsker uden østers og brændevin. Ja, ok en dusin østers tager man ikke skade af.

Hvad mener jeg med det? Jo, at mit liv i den grad er blevet livligere af ikke at skulle iscenesætte et alkoholisk drikkeri inklusiv lalleri og bondeanger. Selv med årene lagt oveni, føler jeg at min gang på jorden er blevet lettere.

Ole Michelsen

 

 

 

3 kommentarer

  1. ina roerslev siger:
    Wednesday, March 20, 2013 at 12:56pm

    Tusind tak for dit indlæg Ole, det beskrev lige, hvordan jeg af og til har det, med snart 10 år på vand og brød, så føler jeg mig ind i mellem som en outsider… da jeg læste din sætning: “får du ikke engang et glas rødvin Juleaften?” så blev jeg da lige “ramt” for netop sådanne spørgsmål får jeg gang på gang, og det sker også, at sætningen kommer bagefter: ” Ja men nu har du jo været ædru så længe, nu må du da ha lært af det?” :-)
    En ting har jeg i hvert tilfælde lært, og det er at smile af sådanne kommentarer, ingen forklaringer fra min side af, men måske et lille “ja man lærer jo så længe man lever”
    Tak for dine delte ord Ole,de fik mig lige til at føle mig lidt normal her på en snevejrs onsdag :-)

    Skriv svar

  2. Allan Jepsen siger:
    Friday, April 12, 2013 at 3:19pm

    Kære Ole !
    Dejlig lille historie fra dig .
    Din bog dæmonen er så god at jeg har bedt
    alle jeg kender om at di skal købe den.
    Jeg kom ud fra Orelund d.1.1.13 og livet
    er ikke så let som jeg troede men kæmper.

    Skriv svar

  3. helle christiansen siger:
    Wednesday, May 8, 2013 at 4:55pm

    I dec. 2006 vendte jeg hjem efter 5 uger på Orelund.Det var krævende og hårdt men de bedste uger jeg nogensinde har haft.Desværre har jeg haft tilbage fald men vil ikke give op overfor mine indre dæmoner.Aa fællesskabet litteraturen og min højere magt er den største hjælp jeg kan få.Og det er jeg dybt taknemmelig for – 24 timer ad gangen.

    Skriv svar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *