Venner på vejen undervejs ! – Det gode ædru liv.

Publiceret den 23/04/12 4 Kommentarer

Tjele havde den 21.-22. april 2012 atter sat Tjeles Venner, frivillige og speakere i stævne til et årligt møde i Laugesens Have. Her blev der udvekslet erfaringer og ideer om, hvordan vi fremadrettet kan samarbejde om en fælles platform for det gode ædru liv.

Der var under mødet spændende diskussioner og meningsudvekslinger omkring flere temaer. Hvordan bliver Tjeles Venner en attraktiv og aktiv forening, hvordan hverves medlemmerne og hvordan skaffes manpower til arbejdet i bestyrelsen, hvis foreningen skal modernisere bladet og lave andet end Sct. Hans?

Der var lejlighed til at udveksle erfaringer fra dette års Højskoleweekender, som der generelt har været stor tilslutning til og erfaringer fra feriekurser for enlige med børn, hvor frivillige havde deltaget blev delt. Endelig fik vi fik planlagt de kommende temaer for efterårets højskolearrangementer, og i den sammenhæng blev det drøftet, hvad der rimeligvis er temaer, som hører hjemme i behandlingen, med ønske om løbende kurser for parforhold, som eksempel.

Der var der også god tid til at vende blikket indad, da der var indlagt en meditationstime, ligesom lørdagen blev rundet af med et smukt lysmøde, hvor store og små emner blev delt.

Det er første gang, jeg er med i dette forum, og som altid føler jeg mig både beriget og inspireret, når jeg været sammen med ligestillede. Vores baggrund, roller, alder, hvor vi står i livet, og hvor lang ædruelighed vi har, er ved første øjekast meget forskelligt. Men også her bliver mangfoldigheden og forskelligheden en styrke, fordi vi deler et fælles håb, vilje og tro på, at det gode liv og meningen findes det ædru liv. I sin enkelthed bekræfter det blot programmets kerne: At vi hjælper os selv ved at hjælpe andre, og at den personlige vækst sker i fællesskab med andre mennesker.

Det er svært at formidle for udenforstående, hvad der i grunden sker og skabes i de ædru fællesskaber. Men det er bemærkelsesværdigt, hvordan vi løbet af ingen tid kan grine, græde, undres og være sammen i nuet.  Fordi vi tør være os selv uden filter, og fordi livet er blevet en gave, vi værner om. Og det skaber ny energi og håb for fremtiden.

Da jeg i sin tid forlod Søgården og på min tynde ben skulle betræde et ny land uden alkohol, var jeg ganske ængstelig.  Men jeg var på samme tid fyldt af fortrøstning, fordi jeg havde lært at tage ansvar for, hvad der var mit, og at der var en mening og en vej for mig i fremtiden, som jeg ikke behøvede at gå alene. Vejen har været fyldt med udfordringer og overraskelser. Men en af de største åbenbaringer for mig har dog været, at helbredelsen findes i fællesskabet med venner på vejen og undervejs. Min ben er stadig tynde, men mine skridt er med tiden blevet beslutsomme og energiske; fordi jeg ved, at jeg aldrig behøver at være alene.

Laugesens Have var både konkret og symbolsk en flot ramme til at nye frø blev sået og platformen til det ædru liv fik ny næring. Tusind tak for en dejlig weekend

Kærligst Gladys

4 kommentarer

  1. steen sørensen siger:
    Monday, April 23, 2012 at 6:46pm

    jeg læser om jeres møde i havde i week-enden,det kan være svært at få nye medlemmer når man ikke er synlig det er da først nu at jeg selv tænker på jer efter jeg kom hjem fra tjele i januar,og kun fordi det kom på facebook i skal være mere fremme og havde fat i os til efterbehandling det er først der vi er klar til at tage stilling til et medlemsskab lige nu skal jeg selv ind og gogle jer og se hvad sker og hvad laver i jeg kan da godt huske der lå en fin folder på tjele den fik jeg da ikke med hjem men det har da sat tænker igang og vil gerne være med til at gøre en forskæl
    hvis i har brug for en hånd så sig da til vh steen

    Skriv svar

    • Ingeborg siger:
      Tuesday, April 24, 2012 at 1:06pm

      Kære Steen.

      Jeg lader dit indlæg gå videre til Tjeles Venner. Og jeg tager samtidig dit forslag til efterretning om at tage det op i forbindelse med efterbehandling. Mind mig lige om det, hvis jeg glemmer det.
      Kærlig hilsen
      Ingeborg
      Behandlingscenter Tjele

      Skriv svar

  2. Lone siger:
    Tuesday, April 24, 2012 at 8:18am

    Jeg kan absolut tilslutte mig Gladys’ indlæg og takker også for denne mulighed for at fordybe mig, lære nyt om mig selv og for at få muligheden for at være til nytte. Jeg har tilbragt mange nok år med at være ubrugbar. Takker min højere magt for at han aldrig giver mig mere, end jeg kan klare og sådan har det været længe nu. Jeg er dybt taknemmelig.
    Kærlige tanker til alle der har gået vejen før mig og til dem der endnu er på vej til ædrueligheden. Sammen kan vi!!!!!!!
    Mange kærlige hilsner Lone

    Skriv svar

  3. Arne Jacobsen siger:
    Friday, April 27, 2012 at 1:10pm

    Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på Facebook-gruppen Orelunds Venner. Gruppen er oprettet med det mål at give venner af Orelund et samlings-sted, hvor man kan mødes og tale om stort og småt. Der er væg til debatter, mulighed for at informere om arrangementer, begivenheder, film og foredrag der er relateret til misbrugs området.
    Brugere og klienter fra Orelund kan også bruge gruppen til at kontakte gamle venner og lave kulturelle og sociale arrangementer, og sidst men ikke mindst anvendes Facebook-gruppen til at informere om nyt fra Orelund!

    Man finder Orelunds Venner her:
    https://www.facebook.com/groups/119331811441056/

    Skriv svar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *