Seniorgruppen i udslusningsbehandling

Publiceret den 17/01/12 0 Kommentarer

Seniorgruppen har eksisteret et godt stykke tid nu. Det er tilbuddet om udslusningsbehandling til de folk, der er lidt oppe i alderen og har gennemgået en primærbehandling.

Det er gode medborgere, der har levet et langt, solidt liv – og som kommer ud i den situation, at alkoholen – i en sen alder – river grundlaget væk under dem. Nogle er enlige, andre har en ægtefælle.

For dem alle gælder det, at de har brug for hjælp og tid til at forholde sig til deres historie – og – ikke mindst – at få taget bestik af et nyt ædru liv – og få genetableret de autentiske kontakter til familien, samfundet og sig selv  – få sat nogle pejlemærker af – og få prøvet virkeligheden af på ny.

OG TID TIL AT GØRE DET: Opholdet i seniorgruppen er almindeligvis på mellem et par måneder og et halvt år.

Seniorgruppen er en gruppe på 4-5 personer – et lille kollektiv af ligesindede. Seniorgruppen holder til på Holmehus i Nr. Vinge. Men interessen for tilbuddet har været stort, og vi påtænker at udvide med endnu en gruppe på Søhuset – også i Nr. Vinge – lige overfor Holmehus på den anden side af landevejen.

Det er medarbejderne på Vingehus, der er den daglige, faglige support sammen med personale fra Langsødal. Hvis man er interesseret i at høre nærmere, kan man kontakte Vingehus direkte på tlf.: 87 27 91 00.

erik n

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *