Nytår i alkoholbehandling på Langsødal

Publiceret den 06/01/12 0 Kommentarer

Her er hver dag en ny begyndelse

Vi får alle stærke øjeblikke forærende, når livet opfordrer os til eller måske temmelig dramatisk tvinger os til at stoppe op og lægge mærke til, hvor vi er, hvordan vi kom til dette sted, og hvor vi er på vej hen.

Et af disse stærke øjeblikke kunne fornemmes på Langsødal nytårsaften. Der var tanker og følelser i spil og ikke mindst på spil.

Der var tandsmil og tårer, der var håb og fortvivlelse, og stemningen var klar og lettet på baggrund af en tavs erkendelse af, at ingen kan vikle sig ud af fortiden, før vi bliver bevidste om, hvor dybt og gennemgribende vi har været fanget i den.

Dagen igennem var der et stort engagement og enighed om, at denne dag skulle der værnes om, og det blev der med alle de traditioner og ritualer, der bærer os igennem de overgange, der hører med til udvikling og den mentale årsopgørelse, nytår også er. I alkoholbehandling er vi på vej væk fra noget, der ikke helt er holdt op, og på vej hen imod noget, der ikke  helt er begyndt. Så her er der mere i spil end krudt og kugler, og her ved vi godt, at der skal mere i spil end at lave en enorm mental hovedrengøring på en enkelt aften om året.

For os der er så heldige at være nødt til at mestre dette dagligt ved at stille os selv de vigtige spørgsmål: Nå. Hvordan går det? Hvad vil jeg gerne ændre på? Hvordan gør jeg det?
På den måde føler vi os ikke ramt af verdens største evalueringshammer, når vi den ene aften – ud af årets 365 – endelig gør personligt regnskab.

Efter den fantastiske nytårsmiddag ( Tak Peter ), som var en madoplevelse af de store, var der lysmøde kl 21.30. Her var de indskrevne og deres familie, store som små, venner af huset og personalet samlet i en stemning omkring, at det, der føles som kriser, rent faktisk kan være vendepunkter, en tid for vurdering, beslutsomhed og forvandling, hvor vi alle har mulighed for at adskille os fra gamle mønstre og udstikke en ny kurs. Der blev udtrykt stor taknemmelighed for at være lige der, hvor vi alle var og være en del af det fællesskab, som rent faktisk har som tradition at lave mental årsopgørelse hver dag og derigennem skabe mulighed for nye begyndelser – en dag af gangen.

Da jeg efter midnat kørte hjem fra en rigtigt berigende dag på Tjele med et sovende barn på bagsædet, slog det mig, at det eneste, jeg med nogenlunde sikkerhed kan sige om 2012, er, at den indre monolog ikke kan tages på forskud, og jeg nægter at lade de store eksistentielle tanker overtage en festaften, hvor natradioen spiller TV2 sangen : Så kys det nu, (det satans liv) !

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *