Udslusningsbehandling i Sverige

Publiceret den 24/10/11 1 Kommentar

I Sverige blandt elge og kantareller

Jeg har sagt det før, og jeg har skrevet det før på denne blog. Det er noget helt fantastisk hver gang, vi er i Sverige med en gruppe mennesker i udslusningsbehandling – mennesker, der er i den proces, der handler om at komme frem til at leve et ædru/clean liv.

Jeg skriver det nu igen. Jeg skal ikke kloge rundt i, hvad det er, der virker. Jeg har det faktisk helt fint med at bare at konstatere, at det virker. Noget af det store ved at være i Sverige handler for mig om mødet med naturen. At opleve at der er så meget af den, at den fylder så mange tønder land, så utroligt mange hektar land. At når vi går en tur så at vide, at sådan fortsætter det bare rigtig mange kilometer. At vide, at det bare fortsætter indover. Her i skoven, her midt i en tilsyneladende uendeligt svimlende natur finder jeg min rette størrelse. Her blandt elge og kantareller kan man finde sin rette størrelse, være taknemmelig over at være til, være ydmyg i forhold til den overflod, naturen har at byde på.

Vi har efterhånden været rigtig mange gange i Sverige med en gruppe beboere fra Vingehus og Holmehus, men vi har faktisk aldrig mødt en elg. I begyndelsen af september var vi af sted, som vi plejer. Vi tog denne gang en heldagsudflugt ned til Halle og Hunneberg lige syd for Vänersborg (det er der den svenske konge går på elgjagt) Denne gang så vi elg og ikke bare én, men to. En ko med sin kalv. At se en rigtig levende elg midt i den svenske natur var en stor oplevelse for alle.

Det var på samme måde en stor oplevelse bagefter at kunne gå ud i det store spisekammer af friske råvarer, som den svenske natur også er. Vi samlede store mængder af kantareller og blandt dem én, der vejede 172 g og tilberedte dem efterfølgende på det, blandt Sveriges-kendere, så berømte Husqvarna-komfur.

Kærlige hilsner fra Vingehus – september 2011

Nils

1 kommentar

  1. Neel Jensen siger:
    Tuesday, October 25, 2011 at 10:06am

    Jeg sidder i skrivende stund og længes tilbage til dette herlige sted i Sverige.
    Husk at minde folk om husqvarna-gruppen her på facebook.
    knus neel

    Skriv svar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *