Alkoholbehandling nu også med hjertestarter

Publiceret den 08/02/11 0 Kommentarer

Omkring 3.500 mennesker i Danmark får hjertestop uden for sygehuset. Af disse overlever kun ganske få, nemlig knap 200. Flere hjertestartere rundt om i landet kunne gøre en stor forskel. Man regner med, at tallet kunne fordobles med livreddende førstehjælp og hjertestarter –  alle kan bruge en hjertestarter, og alle må bruge en hjertestarter.

Behandlingscenter Tjele ønsker at vise socialt ansvar og har derfor i 2010 anskaffet tre hjertestartere. Personalet på Søgården, Langsødal og Orelund har været på et kort kursus i brugen af hjertestarter, starterne er blevet ophængt og meldt til hjertestarternetværket. Netværket omfatter i dag knap 4.000 hjertestartere hos virksomheder og organisationer.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *