Hverdagen i Behandlingscenter Tjeles alkoholrådgivning

Publiceret den 20/01/11 1 Kommentar

Alkoholrådgivning på Behandlingscenter Tjele

Når vi hver dag sidder og tager telefonen på Behandlingscenter Tjeles alkoholrådgivning, er det meget forskelligartede opringninger, vi får. Ofte er det fra pårørende, der ønsker at få råd og vejledning om, hvad man konkret skal gøre for at hjælpe den afhængige i behandling for alkohol, medicin eller andre afhængighedsskabende stoffer. For rigtig manges vedkommende er det første gang, der tales med et ”fremmed” menneske om det, der er mest vanskeligt og uoverskueligt i livet – afhængigheden og det alkoholmisbruget, medicin-eller stofmisbruget gør ved familien, venskaberne eller de kollegiale relationer.
Vi tager os altid den nødvendige tid. De fleste, der ringer, begynder samtalen med at sige, at de bare lige har lidt få og korte spørgsmål, men de finder hurtigt ud af, at det er en befrielse at komme af med alt det, der tidligere og igennem lang tid har været usagt, over for et menneske, der lytter. Mange er meget berørte og undskyldende og finder ud af, at dette er helt uden grund.  Mange har også generelle spørgsmål om, hvad alkohol rent fysisk og psykisk gør, hvad antabus hjælper eller vejledning til, hvordan man kontakter eventuelle kommunale misbrugscentre, familiebehandling, finansiering af en behandling, fagligheden mv.
Vi ved, hvor vanskelig den første samtale, det første skridt, kan være, og det i sig selv skaber en tryghed og samhørighed hele vejen gennem telefonen, uanset hvorfra man ringer. Når det første skridt er taget, bliver de kommende ikke så vanskelige, men bliver selvskrevne. Det igangsætter en proces på vej mod noget bedre og lysere; ofte begyndelsen til at komme ud af afhængigheden eller medafhængigheden.
Derfor vil vi med dette lille indlæg blot fortælle alle jer der læser med, at vejen ikke er længere væk end i første omgang at tage telefonen og ringe på vores døgntelefon 70 20 40 80, for vi er her for det samme: at lytte, rådgive og vejlede og forhåbentlig lette bekymringerne en smule .

Skrevet af: Erik og Christina

1 kommentar

  1. søren damgaard siger:
    Saturday, April 16, 2011 at 9:04pm

    godt man har jer , håber der er mange flere der ville se deres problem !!!

    Skriv svar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *