Nisser og afhængighed

Publiceret den 09/12/10 1 Kommentar

Nisser og afhængighed

Det er jul, eller det er i hvert fald meget tæt på. For mig er det en dejlig tid fyldt med forventningens glæde. Det er også en tid, hvor alle mulige og for den sags skyld umulige udgaver af nisser fylder udstillings vinduer og reklamer. Der er nisser overalt, og langt den største del ser søde og rare ud. Den vrede, ondskabsfulde, hævngerrige og måske lidt utilpassede nisse eksisterer åbenbart ikke længere.

Men sådan har det ikke altid været. Der var engang, hvor nissen var en meget mere sammensat og nuanceret figur. Der var netop en gang, hvor nisser især var kendt for deres vrede, deres hidsighed, deres ondskabsfuldhed. Sådan er det ikke længere. Nissen er, som så meget andet, blevet rettet af, blevet tilpasset, blevet endimensionel og politisk korrekt. Og her kan du så spørge; ”Hvad har det med afhængighed at gøre?”

Nissens udvikling eller afvikling (afhængigt af temperament) er et godt sindbillede på det afkald på sider af sig selv, det moderne menneske må foretage. Nogle følelser er tilladte, andre er det ikke. Det betyder jo ikke, at de forbudte eller undertrykte følelser forsvinder. De bliver henvist til en tilværelse i det ubevidste, hvor de kan leve deres eget mere eller mindre stille liv. Pointen er netop, at de kommer til at leve deres eget liv. Vi vil ikke vide af dem, og vi bruger meget energi på at overbevise os selv og måske især andre om, at vi ikke rummer vrede, ikke rummer utålmodighed, ikke rummer…?

Nissen blev i en historisk og kulturel proces forvandlet til en uskyldig fætter med hvidt skæg og rød heldragt. På samme måde undergå det enkelte menneske en kulturel proces, hvor det må give afkald på følelser, som ikke er kulturelt accepterede. Freud talte om fortrængning (Jeg vil ikke vide af, at jeg er sådan) og projektion (det er ikke mig, men dig der er sådan) af det, der ikke var kulturelt accepteret. Han talte om ”kulturens byrde,” som netop handler om, at vi som mennesker må fraspalte de dele af vores personlighed, som ikke er kulturelt ok. Jung talte om, at vi alle har en skyggeside, som jo netop er stedet for de forbudte dele af personligheden. Jung sagde også på et tidspunkt, at han hellere ville være hel end lykkelig. Med det mente han, at han ville give sig selv lov til at rumme det hele også de ”mindre pæne” følelser.

Når vi på den måde fortrænger dele af os selv, er det udtryk for, at vi ikke vil være os selv, ikke vil stå ved hvem vi er, ikke vil komme til os selv. Og her var stoffet virksomt (alkohol m.m.) I rusen troede vi, at vi mødte os selv, her var et sted, hvor vi kunne være til, men det var jo en illusion. Det var jo stoffet, det handlede om; ”You only say you love me when your drunk” sang Pet Shop Boys. At blive ædru/clean handler om at komme til sig selv. At heles handler netop om at blive mere hel. At stå ved sig selv i ædru/clean tilstand. At ville være den jeg er på godt og ondt, og at det er ok.

”På loftet sidder nissen”… og det er for øvrigt helt ok med mig. God jul til alle.

Af Nils Jensen

1 kommentar

  1. Ella Krog siger:
    Tuesday, December 6, 2011 at 8:47am

    Hej
    Jeg har lige præsteret en afgangsopgave om Afhængighedens væsen. Den skal forsvares/fremlægges den 17. dec – og så skulle jeg gerne kunne kalde mig Integreret Psykoterapeut.

    I dag sad jeg og zappede lidt rundt omkring emnet og fandt denne lille historie om Nissen og afhængighed. Jeg vil tage den med og læse den som afslutning på min fremlæggelse. Alle fortjener en lille julehistorie, ik´?

    Tak for historien Niels Jensen

    Skriv svar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver aldrig publiceret eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med *